Rødvin

rødvin

Produktion og brug af rødvin

Rødvin produceres primært af blå druer. Det særlige er at skallerne altid gærer med under fremstillingen, hvilket gør vinen rig på antioxidanter. Det er bl.a. grundet disse stoffer og alkoholen at flere forskere og sundhedsfolk påstår at vin er godt for kroppen – dog kun hvis den drikkes med måde selvfølgelig.

Rødvin passer til mange forskellige lejligheder. Den kan går godt i spænd med kødretter og stærkt krydret mad, men kan også nydes alene. Rødvin er også velegnet i sovs eller i sammenkogte retter.

Sådan serveres en god rødvin

For at få det bedste ud af rødvinen, er det vigtigt, at den serveres korrekt. Det kræver blot lidt simpel forberedelse.

Den rette temperatur, til den rette vin

En rødvin må aldrig lægges på køl, da det ødelægger smagen. Lette og unge rødvine skal serveres ved 14-17 grader, mens de mere fyldige, tunge og modne vine bør serveres med en temperatur på 18-19 grader.

Har vinen været opbevaret i en kold kælder, bør den langsomt opvarmes ved blot at stille den på køkkenbordet. Server gerne vinen 1-2 grader koldere end den egentlig skal, da den hurtig bliver varm efter ophældning i glas.

Iltning af vinen

Som udgangspunkt behøver du ikke at ilte (dekantere) rødvinen, men det kan være en god idé at gøre det – både for at undgå bundfald, gøre vinen mere raffineret, samt at fremhæve smag og duft.

Fremhæv duften i din rødvin

Formen og størrelsen på vinglasset betyder meget for smags- og duftoplevelsen af vinen. De indadbuede sider opkoncentrer duften (bouqueten) af vinen. Fyld kun glasset ⅓ op for at give rum til bouqueten. Slyng evt. vinen rundt i glasset for at frigive flere aromastoffer.

Server desuden vinen i et klart glas, således at farven på vinen også kan observeres

Korrekt opbevaring

Er flasken lukket med en korkprop, bør den lægges ned ind til den skal åbnes for at undgå at proppen udtørrer.

Typer af rødvin

Enhver druesort har sin smag. Nedenfor kan du blive lidt klogere på nogle af de mest kendte druesorter, der bruges til fremstilling af rødvin.
Se Danmarks største udvalg i vin og spiritus

Barbera

Kendt fra Piemonte i Norditalien. Med denne druesort fås en syreholdig, fyldig og rubinrød vin med et lavt indhold af garvesyre, hvilket gør smagen meget fyldig. De mest kendte vine er Barbera d’Asti, Barbera d’Alba og Barbera di Monferato. Meget anbefalelsesværdig til mad.

Brunello

En særlig mørk og kraftig druesort, der, som den eneste, dyrkes i Brunello di Montalcino-distriktet i Toscana. Dette påstås at være blandt Italiens bedste og mest langtidsholdbare vine.

Cabernet Franc

En druesort, der dyrkes mange steder i Europa, Argentina, USA og Australien. Druen bruges ofte i samspil med andre druer, da den i sig selv kan fremstå lidt tynd – særligt over tid. Blandes den i andre vine, kan den bidrage med en frugtagtig smag.

Cabernet Sauvignon

Meget kendt druesort, der dyrkes over det meste af verden, men er særligt populær at blande i spanske og italienske vine. Den kan også bruges alene – her fremstår den som en meget mørk violet og intens vin, der dufter af bær og krydderurter. Den indeholder ofte meget garvesyre.

Merlot

Endnu en kendis, som havde sin højtid i 90’erne, der primært bruges til ikke-blandet vine. Sorten dyrkes på verdensplan og giver alene en halvfyldig og blød vin med en smag af chokolade og bær. Indholdet af garvesyre er lavt.

Pinot Noir

Sart druesort, mest kendt fra Bourgogne, hvor der ikke er langt mellem succes og fiasko – netop fordi den er svær både at dyrke og at lagre. En god udgave giver en mørk og krydret smag tilsat et hint af bær.